Fik kvinderne ret? er en bog, der rejser tilbage i tiden med historier og fortællinger om nogle af de debatter og begivenheder, der var med til at sætte sit præg på kampen for kvinders valgret og kampen for ligestilling.
Der er også fortællinger om nogle af de kvinder, der gjorde en betydelig indsats for fællesskabet i samfundet. Og endelig er der Kristiane Pedersen, der som 107-årig har set alle de forandringer vores samfund har undergået, siden kvinderne fik ret.

Fra bogens forord
Fik kvinderne ret? Oprindeligt kunne de fem ”F’er”; Fruentimmere, Folkehold, Fattige, Forbrydere og Fjolser ikke deltage i demokratiet, selvom vi på papiret fik folkestyre med Grundloven af 1849 – og der skulle gå en årrække, før førstnævnte ”F” for alvor kom med på vognen.
Efter mange diskussioner og lang tids kamp fik fruentimmere ret til at stemme og stille op ved demokratiske valg i Danmark. Til menighedsråd i 1903, siden til kommunevalg fra 1908 og sidst, men ikke mindst, fik kvinderne for 100 år siden, i 1915, ret til at stemme og blive valgt til den nationale forsamling, Rigsdagen.
Denne bog er en mosaik af historier og fortællinger fra denne tid, ligesom den beretter om de kvinder, der spillede en rolle for kvinders valgret i 1915.
Gennem avisartikler, citater, førstehåndskilder og interviews tager bogen os gennem historien om kvinderne. Den fortæller om kvindesyn, sjove episoder, argumenter, som vi i dag kun kan smile af. Og bogen breder sig ud til at fortælle konkrete kvinders historier i de 100 år, der mest af alt er kendetegnet ved, at kvinder fik noget at skulle have sagt. I demokratiske fora, på arbejdsmarkedet og i deres eget liv.

Om forfatterne
Anne Baastrup, medlem af Folketinget for SF 1994-2015 og Pernille Vigsø Bagge, medlem af Folketinget for SF 2005-2015. Begge har i perioder været ligestillingsordførere.

Asbjørn Agerschou, folketingsmedlem for SF 1981-1990 og aktuelt ansat i et fagbund med opgaver indenfor politisk interessevaretagelse på det sociale område.

Anne Baastrup, Pernille Vigsø Bagge og Asbjørn Agerschou har sammensat bogen og gravet i materiale fra Folketinget og Landstinget i gamle dage, gamle aviser, arkiver mv. og skruet de fortællinger sammen, som ikke er forfattet af de andre bidragydere.