Et vigtigt stykke Danmarkshistorie om tjenestepigerne og alle de andre arbejdende kvinder, der tog kampen op for bedre rettigheder og retten til at stemme og på den måde udvidede det danske demokrati radikalt. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjenestepigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der, som hende selv arbejdede som tjenestepiger fra morgen til aften og stort set uden rettigheder. Foreningen blev lige som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig bare et minimum af rettigheder i det nye industrisamfund. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejdstider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og en højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Københavns arbejdende kvinder i slutningen af 1800-tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den allermest grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. Bogen trækker linjer fra fortiden op til nutiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddannelse. For med kvinders stemmeret og samfundets udvikling voksede behovet for uddannelse og professionalisering af mange fag, det gjaldt ikke mindst for tjenestepigerne. Flere og flere kvinder tog udearbejde i 1900-tallet, og det affødte krav om ligestilling på langt flere områder end den politiske stemmeret. Løn og barsel blev vigtige emner, der stadig er aktuelle i samfundsdebatten. En historie om faglig kamp, fremskridt og valgret for danske arbejdende kvinder 1899-2015.