Førsteelskerenaf Leonora Christina Skov

Veterankunstneren og den kære lille mormor

Hovedhistorien i Leonora Christina Skovs fletværk af en roman handler om punksangerinden Veronicas mormor Gina, der som ung kom ud for en masse gotiske ubehageligheder på godset Lindgaard. Den historie er fjoget og temmelig kedelig, og det ved forfatteren godt, så hun tilføjer en anden roman om forfatteren Nathan Kaminski. Den er til gengæld morsom og rammende, for Leonora Christina Skov er og bliver 'en fremragende, skarp, højtbegavet stilist.' Ærgerligt at hun ikke valgte rigtigt til at starte med. [Kort referat]

Fire nuancer af fucked up

Med en behagelig lethed i stil og tone skifter Leonora Christina Skov fra 'den ene yderlighed til den anden, så sproget favner og definerer' de fire afstumpede og selvforelskede personer i romanen: punksangerinden Veronica Lake, hendes mystiske mormor, den sexede Angelica og sidst, men ikke mindst, den afdankede forfatter Nat Kaminski. Alligevel er romanen 'en blandet fornøjelse.' Personerne fremstår som 'overpyntede juletræer' uden at de mange påfund giver dem mere dybde, og forfatteren gentager med små variationer sig selv igennem hele romanen. [Kort referat]

De interessante bøger er dem, der er i stykker

Hvis 'de mest interessante bøger er dem, der er i stykker' så er Leonora Christina Skovs nye roman om ikke vellykket, så i hvert fald interessant. Bogen vil rigtig mange ting på én gang, blandt andet aflevere en fejebakke af opsparet galde fra forfatterens 10 år i et indspist litterært miljø. Kitschet, underholdende og delvist rammende er det, men uden egentlig tyngde og sammenlignet med andre danske forfattere, der skriver hedt og godt på vrede, er 'Førsteelskeren' sprogligt utroværdig. [Kort referat]

Værd at læse

Leonora Christina Skov gør op med mandlige forfattere som 'Jørgen Leth, Jens Christian Grøndahl og Morten Sabroe' i denne roman, som er ganske sjov og interessant, men 'slet ikke så provokerende, som forfatteren lægger op til.' [Kort referat]

Den latterlige mand

Som litterær kritiker er Leonora Christina Skov kendt for at læse 'snart sagt alt gennem en feministisk optik og med sadistens fryd latterliggøre (mandlige) forfattere, der tror, de er noget.' Den modus operandi viderefører hun i denne 'selvovervurderende, oppustede og forfejlede' roman om en Jørgen Leth/Jens Christian Grøndahl-type, der tidligere var bestseller og anmelderdarling, men som nu er på vej durk nedad. Forsøget på at bygge en roman på personligt had er ikke dumt, men her bliver ondskabsfuldhederne aldrig interessante og sproget er fladtrådt af klicheer og overforklaringer. [Kort referat]

Uperfekt på den uperfekte måde

Denne 'over en bred kam mislykkede roman' bliver bestemt ikke bedre af at Leonora Christina Skov skriver sig selv ind handlingen som litteraturanmelder og 'forkrampet fille fatale-fisse.' Den indlagte litterære fejde mellem fiktive Leonora og historiens hovedperson, forfatteren Nat Kaminski, er indspist og trættende, dialogerne er gumpetunge, personerne utroværdige og ofte lyder sproget som en dårlig oversættelse fra engelsk. Bogen bliver lidt bedre hen ad vejen, men det ændrer ikke det overordnede indtryk: 'et stk. kuldsejlet litteratur.' [Kort referat]

Knaldroman for fuld udblæsning

Leonora Christina Skov kan skrive bukserne af de fleste og gør det bogstavelig talt i denne eminent underholdende knaldroman om den selvglade macho-forfatter Nat Kaminski. Portrættet er så harskt og overdrevet, at det nærmer sig karikaturen, men bliver heldigvis 'blødt op med en knivspids ægte hengivenhed.' Det er befriende, at Leonora Christina Skov denne gang går efter 'den rene, pure underholdning.' [Kort referat]

Rodet historie

Der er mindst to romaner for mange klemt ned i Leonora Christina Skovs 'halvkriminalistiske' fortælling om en man-eater, en succesforfatter på nedtur og hans ekskærestes dystre slægtshistorie. Til gengæld er der 'turbo på sproget' og interessant nøgleromanssatire over det litterære miljø, som forfatteren kender fra sit arbejde som litteraturanmelder for Weekendavisen. [Kort referat]

Piksvingeridiotens personlige deroute

Det er mest Leonora Christina Skovs idiosynkrasier og private dagsordener, der bestemmer farten i denne roman om den nedadgående stjerne-forfatter Nat Kaminsky. 'Som læser savner man at få udfoldet karaktererne og handlingen.' [Kort referat]