Det er hverken spænding eller lettingængelighed, der præger Dostojevskijs kriminalroman fra 1866 `Forbrydelse og straf´. Når bogen fuldt ud fortjener sin klassiskerstatus og gentagne nyoversættelser, skyldes det dens skildringer af mennesker og mennesketilværelser, der forbliver eviggyldige for læsere alle steder. [Refereret af bog.nu]

Dostojevskis klassiker Forbrydelse og straf er fyldt med både lidelse og humor. Det primære æstetiske virkemiddel er dialogen og den indre monolog der virker i en endeløs og nervøs selvrefleksiv tanke- og talestrøm. [Refereret af bog.nu]