om simple, rene tilhørsforhold, og som i sin konsekvens potentielt indebærer en grundliggende splittelse mellem det politiske og det materielle, som vi ikke ønsker at abonnere på.

Vi ønsker i stedet at afsøge de konfliktzoner, hvor de kunstneriske virkeligheder i kraft af produktionsforholdene giver sig til kende som æstetiske realiteter, og hvor det sanselige derfor er dybt impliceret i det politiske, og derfor desto mere direkte kan udstille dette. Der, hvor produktionsrummet, livsformerne og tilblivelsesprocesserne får lov til at fylde værket med data af politisk impliceret sanselighed. Der, hvor virkningerne er politiske, fordi de er produkter. Der, hvor spektaklet er politisk og det politiske spektakulært, fordi det hele er produceret.

Vi skrev Forslag til en produktionsæstetik ud fra et koncept for kollektiv skrivning, hvis grundvilkår kan opsummeres i tre simple principper:

1. Et påbud om, at der skulle produceres og udveksles tekst mellem os dagligt og uden afbrydelser i forløbet. Én linje var tilstrækkeligt, men der skulle foregå en daglig udveksling af skrift.

2. Et påbud om, at det altoverskyggende fokus skulle ligge på opbygningen af et lineært sammenhængende argument. Alt der ikke bidrog til argumentet og dets selvudstukne bane skulle forkastes.

3. Et forbud mod alle former for omkringliggende arbejde: lngen forberedelse af tekstproduktionen, ingen forudgående skitser, ingen forslag til centrale tematikker, ingen overvejelser over opbygning og struktur, ingen samtaler om skriveprocessen eller indholdet undervejs.


Ulrik Schmidt er lektor i medier og kommunikation ved Roskilde Universitet. Han forsker i mediefilosofi, lyd, kunst og hverdagslivets æstetik med særlig interesse i de materielle omgivelsers, teknologiers og sociale relationers sansemæssige og politiske implikationer.

Honza Hoeck er billedkunstner og professor i samtidskunst på Det Jyske Kunstakademi. Hans praksis fokuserer på spørgsmål om kunstens formative paradigmer - kunstnerrollen, værk- og materialitetsbegreberne – og deres forhold til kunstnerisk agens, som grundlæggende politiske spørgsmål.