er berøvet deres eksistensgrundlag, men ikke har noget sted at flygte hen. De samfundsøkonomisk overflødige, der fylder op i flygtningelejre, ghettoer, hjemløseherberger og arbejdsløshedskøerne er uvelkomne overalt og mødes med mistænkeliggørelse og foragt. Frygten for fysiske overgreb eller social smitte fra disse ”forspildte liv” blander sig med angsten for selv en dag at havne i sumpen.

Baumans analyse, der fortsætter, hvor []Flydende kærlighed[] slap, er pessimistisk, men præcis, og understreger endnu engang hans status som én af vor tids skarpeste og mest kompromisløse fortalere for de svage i en verden, der i stigende grad dyrker vinderne og lader taberne i stikken.

Zygmunt Bauman er en af vor tids kendteste sociologer og en flittig gæst i Danmark. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet ]Modernitet og Holocaust (1994), Globalisering (1999), ]Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige (2002), ]Fællesskab (2002), ]Frihed (2003), Det belejrede samfund (2004), Flydende kærlighed (2004) og Flydende modernitet (2006). 

Bogen er oversat fra engelsk efter Wasted Lives af Tom Havemann.