historie som videnskab var blevet stærkere udviklet. Freud konkluderede, at Moses var egypter. Det vakte international opsigt. Ligesom der eksisterer en 'Moses-gåde', findes der en 'Freud-gåde', der angår hans stærkt aktive interessefelt for Moses.

Freud idealiserede Moses og sammenlignede sig selv med Moses og sin yngre kollega C.G. Jung med Joshua. Dog havde Jung og tidligere Goethe deres egne versioner af Moses-Joshua-konceptet. Desuden interesserede Freud sig for kabbala, drømmetydning og bibelkoder, men modsat Jung fik han problemer med astrologi.

Også det spirituelle verdensbillede i tidlige kulturer blev studeret af forskerne – og gav inspiration til mange områder. På den baggrund blev Sigmund Freud betydeligt influeret af den antropologiske forskning – det mærkes især i hans berømte afhandling om Moses, i 1938, ”Der Mann Moses und die Monotheistische Religion”. Han syntes tillige, at den i nogle tilfælde kunne provokere. Fra langt tilbage i oldtiden har den historiske figur Moses sat et imponerende præg også på den vestlige kultur – ligesom Freud har sat sit særlige præg i det 20. århundrede.

Med basis i Sigmund Freuds udvikling af psykologisk profilering af vigtige personer, ikke mindst i forbindelse med Moses, har FBI og snart også USA's militærs strategikommando i 1940'erne taget denne psykologividenskab i anvendelse. Gennem alle årene efter Freuds tid op til i dag ses utallige Freud-forskeres afhandlinger igen og fortsat handler om Freuds stilling i spørgsmål om Moses, og næsten ingenting om Moses selv. Men Freuds fremlagte synspunkter såvel som hans kritikeres kan nu genovervejes og afprøves i lyset af senere tiders forøgede viden om Moses fra antropologi, historie og arkæologi.