Frygt og Bæven er en helt enestående detaljeret gennemgang fra Kierkegaards side af det religiøse stadie, og der skal ikke herske tvivl om, at på det stadie har et menneske den mest meningsfyldte eksistens. I lovtalen skal jeg lige love for, at der kommer lovord og lovprisninger over Abraham, og i dag ville man nok sige, at det er svært at få armene ned, fordi han får så megen ros med på vejen. Talen indledes med, at komme ind på begrebet en evig bevidsthed, og det er første gang i forfatterskabet, at det tema inddrages. Roden til begrebet er for Kierkegaard selvbevidstheden, hvilket er bevidstheden om, at man som den enkelte er et selv lige over for Gud.