Bogen analyserer i et historisk længdesnit fænomenet 'gade' fra stier og ruter i de islandske sagaer til et århusiansk lyskryds' semiotiske minefelt i 2016. Undervejs undersøges blandt andet det tumultariske gadeliv i enevældens København, den industrielle gadestøj i Yonville d'Abbaye (Gustave Flaubert), stalkere og strejfere i Lopndon (E.A. Poe, Virginia Woolf), massernes amokløb i Chicago (Johannes V. Jensen), idiosynkratiske vandrere i Kristiania og Paris (Knut Hamsun, Louis Aragon), gaderytmer og offentlige toiletter i Wien (Georg Heym, Elfriede Jelinek), trafikal orden i London Underground, livet i Istedgade i København (Tove Ditlevsen og Dan Turèll) og på place St. Sulpice i Paris (Georges Perec) samt New Yorks labyrintiske grids (Paul Auster).
I bogens 32 artikler tematiseres gaden som infrastruktur, som et system til regulering af bevægelse, færdsel, transport, som kanal for disciplin og orden. Men også som rum for deregulering, tumult og kaos.
Gaden ses på én gang som en materiel, fysisk verden og en skov af symboler, ligesom dens historik, fænomenologi, eksistentielle, politiske og ideologiske betydninger nuanceret afsøges.
