og nye former for liv henter hun dels i kunstnergruppen »Figuration«, der blev dannet under Nørrebro-urolighederne i ‘93, dels hos familie og venner i den provinsby, hvor hun voksede op. Her tilbringer hun meget tid sammen med forældrene i barndomshjemmet, og med ægteparret Emmy og Berndt, som hun er ægdonor for. Donor-indgrebet er foretaget på en privatklinik i Rom, og trekløveret ser frem til fødslen med en blanding af glæde og ængstelse.

 

Mens flere af romanens andre personer jævnligt segner under tidens diffuse frihedsbegreber og tilsyneladende endeløse valgmuligheder, opnår Bodil i nogen grad en større selvforståelse ved at lytte til familiens erfaringer og ved at springe de nemmeste løsninger i sit eget liv over.