til Bertha Knudtzon er nyt stof. I fremstillingen af Georg Brandes' forhold til samtidens kvindelige forfattere, specielt Victoria Benedictsson, afmonteres den gængse, kvindepolitiske opfattelse af Brandes som kynisk Don Juan og mandschauvinistisk litteraturkritiker. Pressehistorisk skildres bruddet med Morgenbladet i december 1883 og uviklingen på Politiken i avisens første år. Forfatterskabet belyses grundigt med Nietzsche-bogen som et af højdepunkterne. Georg Brandes' rejser til Norge, Polen og Rusland står som centrale omdrejningspunkter. I december 1883 oplever Georg BRandes sig som en slagen mand, i oktober 1891 bliver han hyldet af et tusindtalligt fakkeltog, og fire af Københavns ti dagblade er på hans side. Brandes' svage sider bliver grundigt belyst. Men på trods af sine latterlige forfængelighed, ynkelige forurettelse og irriterende selvhøjtidelighed er han - uden piedestal - helten i bogen.