med generalens enke og en række andre snyltere, ind på godset Stepantjikovo, der ejes af generalindens søn: den godmodige oberst Jegor Iljitsj Rostanjev. Med sin tilsyneladende høje intellektuelle dannelse og veltalenhed lykkes det hurtigt Foma at forblinde godsets beboere og gøre dets ejer til sin marionetdukke. Fomas årelange forkuelse har gjort ham hævngerrig, magtsyg og ondskabsfuld, og som hustyran på Stepantjikovo ydmyger og nedgør han dets beboere, præcis som han selv blev ydmyget og nedgjort.

Godset Stepantjikovo er usædvanlig i Dostojevskijs forfatterskab. Det er en farceagtig, satirisk komedie, der giver mindelser om Moliéres Tartuffe. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper: den selvhævdende snylter Foma Fomitsj og »det gode menneske« obersten, som Dostojevskij siden videreudvikler i Idioten.

Dostojevskij betragtede selv romanen som det bedste, han hidtil havde skrevet, og som et personligt udtryk for sine egne anskuelser. Til broderen skrev han i 1959, at han havde lagt hele sin sjæl og krop i værket. Thomas Mann betegnede Foma Fomitsj som »en komisk kreation af første klasse, rivaliserende med Shakespeare og Moliére.«