På baggrund af indgående studier af tidlige skrifter, særligt Jordanes (ca. 550 e.Kr), redegør forfatteren for sine teser om goternes vandringer fra Skandinavien mod syd i de første århundreder efter Kristus. Den romerske kejser Decius mistede livet i sit forsøg på at tæmme Goterne (249 e.Kr.), og de slog sig ned i Dacia (en provins mellem Donau og Karpaterne). Efter et par hundrede år, hvor goterne et par gange havde skiftet opholdssted – dog stadig i nærheden af Donau – vendte goterne tilbage til Skandinavien. På den tid havde de dog skiftet navn til danerne og var under anførsel af høvdingen Dan. Her slog de sig igennem krigeriske forhold (Kragerup, Illerup Ådal) og kom fra nu af til at udgøre en betydende del af befolkningen i det danske område og i Skåne.