Gud er bare hund stavet bagfraEn Erik Otto Falster og Lars Hede-krimi #1af Christian Frost

Eksplosioner og revytrafitioner

Men bliver lidt træt når man endnu engang præsenteres for en debutant, der lancerer første bind i en planlagt 10-binds-serie. Det gør Christian Frost på bagsiden af denne lidt spøjse blanding af revyhumor og krimifarce. Anmelderen er ganske glimrende underholdt, men’det er lidt vanskeligt at se, i hvilken retning dette projekt skal fortsætte. Det kunne virke, som om det meste af krudtet er brugt til startskuddet.’ [Kort referat]

Prototype med langt tilløb

Forlaget lover hæsblæsende action og et originalt plot, men de løfter indfrier krimidebutanten Christian Frost kun sporadisk. Titlen er det mest originale ved bogen, som er ren ’mainstream med et spektakulært plot, bloddryppende detaljer og en brav efterforsker, der har sit at slås med i privatlivet.’ Den slags er set mange gange før. Plottet er af den type, hvor man ikke kan gætte sammenhængen om kap med hovedpersonen. Det er der for så vidt ikke noget i vejen med, men det stiller ekstra store krav til fortælleform og persontegning, og de indfries også for sparsomt. [Kort referat]

Forbrydelse og fortid

Da kriminalassistenten Erik Otto Falster gør et makabert fund i sin svenske ødegård starter dramatikken i denne ’stedvist velfortalte og spændende’ krimidebut. Det er hovedpersonens fatale og ukloge beslutning om ikke at ringe til politiet, der giver romanen fremdrift, men det er også årsagen til at bogen ’slår bak, så læseren tumler rundt som en forslået passager, der er lige ved at falde af.’ [Kort referat]