ham som en mørkemand. Hans fremfærd var præget af en mærkelig dobbelthed. I familiens kreds var han kærlig og eftergivende, men udadtil var han hård og stejl. Han påstod, at han arbejdede for Guds riges sag, men tidligt havde han indgået en pagt med en dæmonisk kraft, der til sidst endte med at tage magten fra ham. Hans navn var Vilhelm Beck. Indre Missions ubestridte høvding i fyrre år. I dag er det hundrede år siden han døde. Egon Clausen tegner et kritisk, men også kærligt portræt af de helliges høvding, Vilhelm Beck. En stridens mand, der både var elsket og hadet af sin samtid, og hvis virke endnu trækker sine spor gennem det danske samfund.