En personlig kærlighedshandling og et stort kunstværk
Under en akut psykose efter at have indtaget psykedeliske svampe sprang Naja Marie Aidts 25-årige søn Carl ud af et vindue og døde to dage senere på Rigshospitalet. Så enkel og ubærlig er handlingen i Aidts smukke og rystende bog, der på en måde er en mors ’omvendte, magiske fødselsberetning, en genfødsel i en poetisk form.’ Helt ned i de grafiske detaljer er bogen fragmenteret og usammenhængende på en måde, der spejler forfatterens smerte, og det forfattersprog, der faldt fra hinanden med Carls død og kun langsomt blev samlet igen. ’Naja Marie Aidts bog er på en gang en personlig kærlighedshandling, et stort kunstværk, der angår os alle, og samtidig, netop i sin måde ikke at ville være brugsbog på, en bog, der kan ”bruges” af andre mennesker i sorg.’ [Refereret af bog.nu]
