Da Naja Marie Aidt mistede sin søn, kom hun til at hade sin metier. Men litteraturen blev også en redningsplanke. Hendes bog om tabet er uafrystelig og mesterlig. [Kort uddrag]

Naja Marie Aidt slider og trækker i sproget i en fragmenteret klagesang til sin afdøde søn. Den øvelse skaber sin helt egen morbidt skramlende poesi. [Kort uddrag]

Tiden efter døden. Naja Marie Aidts sønderrivende elegi over sin voksne søns død er en moderne græsk tragedie – og et uafrysteligt vidnesbyrd om sorgens inderste væsen. [Kort uddrag]

Under en akut psykose efter at have indtaget psykedeliske svampe sprang Naja Marie Aidts 25-årige søn Carl ud af et vindue og døde to dage senere på Rigshospitalet. Så enkel og ubærlig er handlingen i Aidts smukke og rystende bog, der på en måde er en mors ’omvendte, magiske fødselsberetning, en genfødsel i en poetisk form.’ Helt ned i de grafiske detaljer er bogen fragmenteret og usammenhængende på en måde, der spejler forfatterens smerte, og det forfattersprog, der faldt fra hinanden med Carls død og kun langsomt blev samlet igen. ’Naja Marie Aidts bog er på en gang en personlig kærlighedshandling, et stort kunstværk, der angår os alle, og samtidig, netop i sin måde ikke at ville være brugsbog på, en bog, der kan ”bruges” af andre mennesker i sorg.’ [Refereret af bog.nu]

Naja Marie Aidt oplevede det ultimative mareridt, da hendes søn Carl døde i 2015. Nu sætter hun de smukkeste ord på tragedien [Kort uddrag]

’For to år siden døde Naja Marie Aidts 25-årige søn, Carl, da han kastede sig ud af et vindue fra fjerde sal i en svampepsykose. Nu har hun skrevet’ en både kaotisk og nødvendig bog, der gennemskriver alle forældres største rædsel og dermed ’efterlader læseren dybt berørt.’ Bogen gør netop det, som stor litteratur kan: Den lader ’os leve ind i og forstå de værste, mørkeste, mest skræmmende følelser og tildragelser og derigennem udvide os som mennesker, uddybe vores viden om det, der er svært, så det bliver en del af vores eget nervesystem.’ [Refereret af bog.nu]

Naja Marie Aidt fastholder i ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage” livet trods den ubærlige død [Kort uddrag]