opløses mellem hænderne på dem.
 
Og dér står de, to smukke mennesker med drømme og uforløste kreative talenter, men underligt sejlende i tilværelsen. Med to børn de skal tage vare på, med deres egen barndoms vraggods og med forældre, der er ved at forsvinde - hvis de da nogensinde rigtigt har været der.

Baileys univers er på en gang såre genkendeligt – med netdating, familieture til hus i Sverige, Zoologisk have og Tivoli, indkøb og cafébesøg. Og så er der dette skarpe og samtidig solidariske blik for alt det, der ligger under overfladen. Alle smertepunkter, al skam og skyld, alle ordløse svigt og tab, alle de tilsyneladende helt hverdagslige situationer, hvor jorden skrider under personerne, hvor de tavse katastrofer – og den momentvise lykke – indtræffer. Under den helt almindelige, helt perfekte overflade af liv.

”Helt perfekt” er måske også en roman om, hvordan drømme og forestillinger kan blive så store og så mange, at det bliver svært at komme til bidet. Når man hele tiden kan forestille sig, den helt perfekte historie om ens liv fortalt på en helt anden måde …