om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat.
Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange.
Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger.
Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
