mange kendte historier: "Tordenkalven", "Lindby-Skytten", "Wombwell", "Cecil", "Jørgine", "Ane og Koen", "Kirstens sidste Rejse" og "Mortens Juleaften".

“Den bedste sprogkunst, vi har (…) det er en fryd, hvordan Jensen fortryller det tilsyneladende hverdagsgrå og kedelige, bondelivet i gamle dages Himmerland. Der er et konstant gennemtræk af skæbnen, som en ubarmhjertig naturkraft, der vrider landboerne tomme for blod og håb.” – Linea Maja Ernst, Weekendavisen
“Sproget er levende og spændstigt, historierne er dramatiske, og der er problemstillinger, der kan sige en moderne læser noget. Læs den! Måske i mindre portioner.” – Beth Høst, Litteratursiden.dk
“Himmerlandshistorier er skrevet af en betragter, der nærmer sig sit stof med en fortrolighed fra fortiden, men med et blik, der er skærpet og justeret af erfaringer fra en helt anden verden – og at det er deraf, spændingen i historierne stammer.” – Johannes Riis

Himmerlandshistorier udkom henover en 30-årig periode. De første historier blev udgivet i samlingen Himmerlandsfolk (1898), siden fulgte Nye Himmerlandshistorier (1904) og Himmerlandshistorier. Tredje samling (1910) og endelig samlet og med tilføjelse af flere fortællinger i Himmerlandshistorier (1933).

Johannes V. Jensen (1873-1950) modtog i 1944 nobelprisen i litteratur for “sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil” – Svenska Akademien. Hans forfatterskab regnes for et af de mest betydningsfulde i dansk litteraturhistorie med en rig samling af noveller, fortællinger, digte og romaner. Johannes V. Jensen fornyede sproget og er særligt berømt for det sanselige i sin sprogkunst. Himmerlandshistorier (1898-1910), Kongens fald (1900-1901) og Digte (1906) er hovedværker fra forfatterskabet.