De selvbiografiske beretninger i “Hjernetumorfortællinger” kan starte vigtige og svære samtaler.   

Sygeplejerske Elisabeth Rasmussen udtaler: “Jeg har læst Hjernetumorfortællinger med min sjæl og min personlighed, men også med de faglige briller. Jeg er blevet klogere på, hvordan jeg kan gøre en forskel, og sidder tilbage med en stor taknemmelighed. Historierne har radikalt ændret noget i mig.”

Citater fra bogen: 

”Jeg er helbredt, men ikke rask. Hjerneskadet og sanseforstærket.” Dagmar  

”Jeg er taknemmelig for, at min dårlige hukommelse giver mig mulighed for at se alting med friske øjne igen.” Nivi   

”Jeg kan sidde og iagttage ham, og bortset fra arret i panden og de ekstra ni år ligner han jo den mand, han var inden. Han lyder også som ham. Han kan lide at lave de samme ting, og han opfører sig næsten som inden. Men han er ikke den samme.” Anette