For første gang fremlægges i denne bog en kortfattet, samlet oversigt over højmessens historie i Danmark, og den danske tradition udfoldes i lyset af oldkirken og den vestlige gudstjenestetradition. Martin Luthers liturgiske revisioner vies en særlig opmærksomhed, da de er en væsentlig forudsætning for den danske højmesse.

Et selvstændigt kapitel udgøres af oplysningstidens mange forslag til forbedringer af en svigtende kirkegang, hvilket følges op af det 19. århundredes diskussioner bl.a. mellem biskop J.P. Mynster og N.F.S. Grundtvig. De magtpolitiske motiver bag skiftende tiders liturgier er et gennemgående træk i fremstillingen. Bogen slutter ved autorisationen af den seneste højmesseliturgi og alterbog i 1992 og afrundes med et essay om ritual, gudstjeneste, kunst og liturgisk sprog.

Bogens sigte er dobbelt: Den vil både orientere om højmessens lange historie og samtidig belyse og analysere denne historie ved hjælp af metoder fra moderne liturgisk forskning.