Hovedløs SommerEt skuespilaf Erling Jepsen

Erling Jepsen i kærkommen fri leg

Erling Jepsen har bevæget sig længere ud i komedien end nogensinde, og det klæder forfatterskabet at more uden samtidig at forurolige. Historien om en mystisk gartner, der dukker på hos en problemramt familie på landet er uhøjtidelig og sjov, men den fungerer samtidig fint som tankevækkende satire over moderne opdragelse og familiemønstre. [Kort referat]

Drilledjævlen Jepsen

Erling Jepsen elsker at trække tæppet væk under både sine læsere og sine romanpersoner. I denne familiegyser er udgangspositionen ganske tilforladelig, men snart skruer forfatteren op for freudiansk symbolik og blodig splat og ender med en misantropisk satire over ’den selvoptagede og uansvarlige forældregeneration.’ Det er ”næsten for meget af det onde.” [Kort referat]

Forført af en fremmed

En fremmed flytter ind og er snart i færd med at forføre både mor og datter i denne anbefalelsværdige roman af Erling Jepsen. [Kort referat]

Slangen i Sydsjælland

”Forfriskende forårslæsning” fra Erling Jepsen, som endnu engang bruger absurd hverdagsdrama fra Udkantsdanmark til at fortælle en historie, der er større end som så. Denne gang tager forfatteren fat i voksenverdenens intriger og selvom Erling Jepsen ikke kan dy sig for noget høhø-humor i ny og næ, er romanen et fornøjeligt bekendtskab. [Kort referat]

En gyser uden gys

Med endnu en historie om en dysfunktionel familie lægger Erling Jepsen i ovnen til grin og gru, som desværre udebliver. Romanens perspektiv på voksne, der opfører sig som unge, og unge, der opfører sig som voksne, er interessant, men også en smule tandløst. [Kort referat]

Erlingske Tidende

Erling Jepsen laver en spøjs, men ganske underholdende genre-U-vending i denne ungdomsroman. Det starter meget tilforladeligt, realistisk og forudsigeligt. Og så sker der pludselig noget helt uventet! Jepsen skal have ros for fortællerstemmen, den 14-årige Emilie, der bestemt skaber en 'mindeværdig læseoplevelse' - men helt vellykket er romanen nu ikke. [Kort referat]

Én pige to sprog

Den gode klunser tager det velfungerende og giver det nyt liv, men denne gang virker Erling Jepsens ellers så velfungerende familieanalyser og groteske parallelverdner som en sten i sækken. Jeg-fortællerens stemme er ikke konsistent, men veksler imellem en 14-årig piges og en karikeret voksens. Det skaber et sprog fuld af tykke psykologiske og terapeutiske klicheer i en roman, der som samlet hele, må siges at være "langtrukken, repeterende og temmelig ligegyldig.” [Kort referat]