Mia Rosholm er 32 år, enke og arbejdsløs. Hun har skubbet de fleste af sine bekendte fra sig og køber et hus, der har stået tomt i næsten 25 år. Et hus, der virker lige så isoleret, som hun selv.

Huset er bygget i 1960 af den verdenskendte, danske arkitekt Kurt Wittman, som tegnede det til sin elskede hustru, Charlotte. Men trods husets arkitektoniske storslåethed er det koldt og klaustrofobisk, hjemsøgt, som det er, af hjertesorg og død. Kurt Wittman mistede nemlig Charlotte og levede efterfølgende alene. Måske er det derfor huset tiltrækker Mia, der selv er knuget af sorg efter ægtefællen Keegans død.

Mias veninde Anna Munthe beslutter sig for at lave en podcast om huset, om udødelig kærlighed og spøgelser fra fortiden. Men huset gemmer på noget mørkere, end nogen af dem kan forestille sig. Og det bliver mere og mere uklart, hvem der egentlig fortæller sandheden.

Sanne Søndergaard debuterede i 2008 med ungdomsromanen Kære Dødsbog og har siden udgivet flere YA-romaner. Hun har skrevet novellesamlingen NEJ, samt den selvbiografiske Solo, der handler om, hvordan det er at vokse op og vokse til som pige. Huset er hendes niende bog. Her rejser hun spørgsmålet om den kvindeundertrykkelse, som fandt sted i vores nære fortid i de såkaldt ”progressive” miljøer og som stadig spøger i kunstverdenen.