I dag er der 194 stater i verden, de 193 medlemmer af FN og Pavestaten. Men der er også uafhængige politiske samfund, der ikke anerkendes af det internationale samfund som stater, fx Taiwan og Nordcypern. Og der er folk, der bor i en stat, men ønsker at danne deres egen stat, fx kurderne, palæstinenserne og de russiske separatister i Ukraine. Staten er den vigtigste politiske samfundsform, men i internationaliseringens og globaliseringens tidsalder diskuterer man, om staten er ved at miste sin betydning.
For at belyse disse problemer må vi besvare det grundlæggende spørgsmål: Hvad er en stat? Og hvor langt tilbage i historien har folk boet i stater? Nogle mener, at staten i sin oprindelse er en europæisk samfundsform, der opstod i forlængelse af freden i Westfalen i 1648. Andre mener, at Egypten var en stat helt tilbage til det tredje årtusinde f.Kr. Historikere, jurister, sociologer, politologer og antropologer har hver deres opfattelse af, hvad en stat er, og hvordan staten er opstået. .
I denne bog bliver tre forskellige statsopfattelser beskrevet og sammenlignet. Der er kapitler om nationalstaten, den demokratiske stat, retsstaten og globaliseringens betydning for staten. Historisk argumenteres der for, at staten ikke er en specifik europæisk samfundsform. De ældste stater opstod i Mesopotamien og Afrika ca. 3000 f.Kr, og de ældste stater i Europa er bystaterne på Kreta fra ca. 1900 f.Kr. og derefter de oldgræske bystater fra ca. 750 f.Kr.