I hans version af protreptikken er grundlaget eksistentialistisk fænomenologi. Men dens mål er intensitet i samtalen. I udgangspunktet er protreptikeren mesteren, fordi han har ordet i sin magt, men denne overlegenhed kan reduceres i løbet af samtalen, fordi den anden er autoriteten i forhold til sit eget liv. Protreptikeren må langsomt skabe symmetrien og ligevægten i samtalens forløb ved lidt efter lidt at overlade sin styring til den anden. 

I bogen beskriver Ole Fogh Kirkeby, hvad han faktisk gør, når han laver en protreptisk samtale. Han afslører på den ene side sine hemmeligheder men gør samtidig en dyd ud af ikke at ensrette protreptikken som metode. Han behandler desuden en række temaer, som han ikke tidligere har berørt så direkte, fx en række ”staldtips” til vordende protreptikere, der bl.a. indbefatter en længe savnet beskrivelse af protreptikkens forhold til retorik og poetik samt til Aristoteles’ topik. Og han behandler helt nye temaer som især den protreptiske geometri, der er den strukturelle dynamik i hans måde at tænke billedligt på, samt hans neologisme thetikken, der omhandler protreptikkens aspekter af væren, altså protreptikkens fænomenologiske basis. 

Bogen er fra Ole Fogh Kirkebys side tænkt som præsentationen af en protreptisk lærebog for især øvede eller viderekomne protreptikere, men også for vordende protreptikere, der har tilstrækkeligt mod på at lære denne samtaleform og bidrage til at bistå andre med at tage sit liv op til revision ved at finde ind til sine sande værdier.