Muslimske skoleelever, der vokser op i parallelsamfund, hvor de udsættes for islamistisk propaganda, udfordrer i stigende omfang princippet om verdslighed i skolen. Det sker som opposition mod oplysningsideen, modstand mod fælles undervisning for de to køn samt manifestation af religiøst tilhørsforhold gennem påklædning. Sidstnævnte er forbudt i de franske skoler.

Konsekvenserne af dette ser Obin som en blanding af eftergivenhed over for religiøse særkrav, øgede konfrontationer mellem alle aktører i skolesystemet samt en udbredt og stigende tendens til skolesegregering.

Hvordan ser situationen ud i Danmark? Vi har et andet syn på verdslighed i skolerne, men også her berettes der om øgede tilfælde af konflikter, når ytringsfrihed og oplysning indgår i undervisningen, og når læreres og i særlig grad kvindelige læreres autoritet udfordres. Skolesegregering er blevet et markant og omdiskuteret emne i den politiske debat.

Hvad er de langsigtede konsekvenser af den manglende assimilation af mennesker fra den muslimske verden, som er masseindvandret til det danske samfund? Vil segregeringen slå rod i skolerne og derefter i de øvrige dele af samfundet? Kan vi lære af Frankrig, hvor politikerne først nu begynder at forstå, at man ikke i tide tog udfordringerne fra masseimmigrationen alvorligt?