Bogen er skrevet i skyggen af to verdenskrige og udkom i et sønderbombet Wien i 1951. Det, der var tilbage af byen, hørte erindringen til. I Doderers store efterkrigsroman, en klassiker i østrigsk litteratur, rejser det habsburgske Wien sig fra ruinhoben som et spøgelsesagtigt flimrende og labyrintisk fletværk af fortælletråde, der forgrener sig i alle retninger. Som læser er man nødsaget til at sagtne farten for ikke at fare vild.

"Doderer er lige så legesyg som Pynchon, han er en tysk sprogkunstner af samme rang som Mann, han skriver med en psykologisk indsigt som Schnitzler, han mestrer metaforen som Nabokov, og han er, på sin helt egen måde, en galning."