tidsalder, og med afsæt i en række aktuelle sager af religionspolitisk karakter (bl.a. Muhammed-sagen) påviser forfatteren nødvendigheden af en kritisk stillingtagen til synspunkter, der baserer sig på religiøs overbevisning.

Det er de færreste af os, der i dag tror på Jupiter, Odin, tandfeen eller havenisser. Men hvad med den kristne Gud, hvad med Allah, hvad med troen på jomfrufødsler og Pavens ufejlbarlighed - er det ikke blot eksempler på overtro, der har overlevet takket være det omgivende samfunds frygt for at træde religiøse magtgrupper over tæerne? Og bør vi ikke stille kritiske spørgsmål til disse magtgruppers brug af religionen som begrundelse for handlinger, der strider mod demokratiske principper?