og karakteristika udviskes. Nogle betragter denne udviklingstendens med betydelig mistro og taler om, at de demokratiske beslutningsprocesser herhjemme udhules af udefra kommende faktorer. Andre ser mere optimistisk på udviklingen, idet de ser internationaliseringen som en udvidelse af det politiske handlerum.
Men hvori består internationaliseringen? Hvordan virker den i praksis? Hvilke konsekvenser har den for den danske offentlige forvaltning? Dette er hovedspørgsmålene, som i denne bog søges besvaret af en række danske samfundsvidenskabelige forskere. Det konkluderes, at internationaliseringen, selv om den i disse år har fået ekstra megen opmærksomhed fra politisk side, ikke er noget nyt fænomen. Faktisk kan der peges på forvaltningsdimensioner, der var mere internationaliserede for flere hundrede år siden end i dag. Det konkluderes også, at internationaliseringen kommer til udtryk på et utal af forskellige måder i forskellige forvaltningssektorer.
Kapitler om landbrugsforvaltningen, energiforvaltningen, arbejdsmarkedsforvaltningen og forvaltningen på bistandsområdet viser, at der ganske vist finder en internationalisering sted, men også at typiske danske traditioner er ganske robuste. Med henblik på at hjælpe os til at forstå disse internationaliseringsmønstre opstilles nogle hypoteser om forandringstræghed og -modtagelighed i den danske offentlige forvaltning.