af krig var planlagt indsat i operationer inde bag fjendens linier og på hans eget territorium. I forbindelse med sin tjeneste blev Hoel kontaktet af et efterretningsnetværk med tilknytning til det norske forsvars Efterretningsstab, og han blev bedt om at udføre en række offensive efterretningsoperationer, dvs. efterretningsindhentning inde i Warszawapagt-lande. Kernen i bogen er beskrivelsen af tre sådanne efterretningsoperationer, hvor Hoel enten på ulovlig vis trænger ind bag Jerntæppet eller rejser ind under falsk identitet. Under en af disse operationer bevæger han sig i ti dage til fods gennem det øde terræn nord for polarcirklen på den dengang sovjetiske Kola-halvø. 

Hoel beretter udførlig om forberedelsen af de enkelte operationer, sikkerheden omkring dem, samarbejdet med folk fra andre NATO-lande – heriblandt en dansk officer – og endelig om gennemførelsen, hvor den risikofyldte færden i fjendeland skildres time for time. Ikke blot var Hoels opgaver livsfarlige, de skulle tillige hemmeligholdes for enhver pris: Hvis han blev fanget bag Jerntæppet, ville de norske myndigheder benægte ethvert kendskab til ham. 

Udgivelsen af ”Iskold krig”, har vakt en del opsigt i Norge, hvor en Stortings-kommission i 1997 kunne berette, at Norge efter 1954 ikke havde sendt efterretningsagenter ind på sovjetisk territorium. Hoels historie modsiger selvsagt denne oplysning. At Hoel endvidere fortæller om, hvordan han og en lille gruppe anonyme mænd en oktobernat i 1973 medvirkede til at sende ammunition fra et norsk beredskabslager til Israel, mens Yom Kippur-krigen rasede, har yderligere bidraget til den opmærksomhed, som bogen har vakt.