Fattig og uden at have opnået det store efter sin tid på kunstskolen i Edinburgh tager John-Calum ”Cal” Macleod færgen hjem til øen Harris. På den forblæste lille gård i de Ydre Hebrider, hvor han voksede op, genoptager Cal modstræbende sit gamle liv, fanget mellem barndommens to ekstremer: sin far John, en fåreavler, tweedvæver og trofast forkæmper i den lokale kirke, og sin bedstemor Ella, en svovlende Glasgow-kvinde, der i årtier har bevaret en skrøbelig fred med svigersønnen. Cal spekulerer på, om der findes nogen ensomme mænd på de golde bjergskråninger, mens John forfærdes over sin søns lange hår og tilsyneladende modvilje mod at blive frelst. Og efterhånden som læmmesæson glider over i klippesæson, begynder samfundet på øen at gå op i trevler.

Befolket af uforglemmelige karakterer og suveræn sans for dialog har Douglas Stuart begået et mesterstykke: