kælder, hvor man kun bevæger sig ned for at hente forsyninger til livets ophold. En 40-årig embedsmand kan takket være en lille arv leve i afsondrethed, hvorfra han udgyder sine betragtninger over sig selv og livet som menneske. Trangen til at være sig selv driver ham ud i overvejelser over de forhold, han har og har haft til andre mennesker, idet han både nyder og hader sin egen elendighed.

Denne udgave er oversat af Ole Husted Jensen.

* * * * * »Jeg er et sygt menneske ... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske.« indleder Kældermennesket sin lange rablende monolog. »Og alt dét er han så sandelig, både syg, ondskabsfuld og utiltalende, men han er også – og især – netop menneske. Det er dette sidste, der gør hans nedrige, frastødende, brovtende, ynkelige, på én gang selvhævdende og selvdestruerende, læserfornærmende, men også ret morsomme og i sidste ende tragiske udgydelser værd at læse den dag i dag, 150 år efter at de blev udgivet første gang.« Bognoter.dk