I det tidlige forår 1943 opdagede tyske soldater en række massegrave ved den lille by Katyn i nærheden af den russiske by Smolensk. Gravene viste sig at indeholde flere end fire tusinde lig i polske officersuniformer. De tyske undersøgelser indikerede, at det drejede sig om polske officerer, som efter Sovjetunionens korte krig mod Polen i september 1939 var havnet i sovjetisk krigsfangenskab, og at de var blevet dræbt med nakkeskud i foråret 1940. Tyskerne øjnede en mulighed for at skabe splid blandt de allierede, men sovjet­russerne påstod hårdnakket, at polakkerne var blevet dræbt af tyskerne i sommeren 1941 efter det tyske angreb på Sovjetunionen.

Katyn-massakren – begrebet dækker over Sovjetunionens mord på 22-24.000 polske officerer og andre tjenestemænd – skabte gennem et halvt århundrede stærke internationale kontroverser, idet Sovjetunionen frem til dets opløsning i 1991 fastholdt, at tyskerne stod bag forbrydelsen. Først i 1992 udleverede Rusland kopier af de dokumenter, der lå til grund for drabene.

På grundlag af et bredt kildemateriale beretter Thomas Urban om begivenhederne før og efter massakren og redegør for de uafklarede forhold, der fortsat stiller sig i vejen for en forsoning mellem Polen og Rusland.