Kierkegaard når han er bedst - og værstaf Joakim Garff

Kringlede Kierkegaard for kendere

I denne lærde og fornøjelige Søren Kierkegaard-antologi giver et par af bidragerne filosoffen tørt på. Det gælder blandt andet teologen og forfatteren Iben Thranholm, der betragter den sene Kierkegaard som en anti-kristen forfatter. Andre af bogens 28 skribenter er selvfølgelig helt på Kierkegaards side, og som 'et katalog over danske Kierkegaard-meninger her og nu er antologien både stimulerende og inspirerende læsning.' [Kort referat]

Den bedste og den værste

Det mest pragtfulde bidrag til denne antologi om Søren Kierkegaard kommer fra Benny Andersen, der via sit forunderlige digt om 'Kierkegaard på cykel' får sagt noget væsentligt om begrebet gentagelse – som i dette tilfælde er den trampen i pedalerne, der gør hele forskellen. Det er glimrende at blive mindet om, at digtere ofte kan sige noget, som en hel flok litterater ikke kan formulere. Resten af bogens bidrag svinger imellem det pligt- og det lystbetonede. [Kort referat]

Kierkegaardkarrusellen!

I denne antologi er 28 forfattere stået på Kierkegaardkarussellen, og man må spørge, om alle bliver svimle og skøre i knolden af at læse Kierkegaard. I hvert fald virker flere af bidragyderne lettere groggy efter deres rundtur det filosofiske tivoli, hvilket måske ikke er helt optimalt, når de efterfølgende skal give deres bidrag til et uprofessionelt publikum. Der er dog få, som har formået at holde hovedet koldt og forholde sig 'ædrueligt til den galskab, der ikke sjældent ledsager Kierkegaard-hermeneutikken, og forstående over for dens ofre'. Nogle af de bedste bidrag skaber en forbindelse mellem Kierkegaards mangfoldige anfægtelser og den verden i opbrud, der sniger sig mere og mere ind på ham. Et ømfindigt spørgsmål, som mange tager op, er, om Kierkegaard mistede troen. Problemet, hvis man er udenforstående, men ikke uinteresseret læser, er, at der hersker en vis indforståethed blandt bidragyderne, og præmisserne lægges ikke altid frem. [Kort referat]