i et andet menneskes liv. Som kvindelig krigskorrespondent måtte Martha Gellhorn også kæmpe for sin position i et fag fyldt med mænd, der skrev om mænd i krig. »Jeg fulgte krigen, hvor end jeg kunne komme i nærheden af den,« sagde hun om sit arbejde. Underforstået at det i sig selv var en kamp for én som hende. I juni 1944 gik hun således om bord som blind passager på et hospitalsskib på vej til Normandiet for at komme frem og dække D-dag fra inferno på invasionsstrandene. Hvad hun gjorde som eneste kvindelige journalist. Martha Gellhorns Krigens ansigt er en reportageklassiker om otte års bitter verdenshistorie, indrammet af Madrid under faldende granater i 1937 og Dachau ved München efter befrielsen af de udmarvede kz-fanger i 1945. I øjebliksbilleder fra krigens kaos registrerer Martha Gellhorn mennesket i midten; dets sult, smerte, forvirring og apati, dets forbløffende fejhed og uforklarlige mod. Det er stor fortællekunst og original reportage, der satte standarder i journalistikken og skabte Martha Gellhorn et navn blandt de største krigskorrespondenter i det 20. århundrede.