Krigsdagbøger 1939-1945Med forord af Kerstin Ekman, efterord af Karin Nymanaf Astrid Lindgren

Dagbog fra en krigstilstand

Astrid Lindgrens krigsdagbøger viser, at selv om hun endnu ikke var blevet det, så ser hun krigen som en forfatter. Med fortællerens overblik og med forfatterens tro på, at med bevidsthed kommer erkendelse. Her finder vi forklaringen på, hvordan Pippi Langstrømpe kunne opstå i verden, mens den var i krig. Som en trodsig, men kærlig insisteren på humanismen [Kort uddrag]

Forfatterspiren, hverdagen og krigen

Mesterligt: Astrid Lindgrens krigsdagbøger er medrivende og oplysende læsning. I et ubesværet, nærværende sprog bringer hun både krigens begivenheder og hverdagen i det neutrale Sverige helt ind på livet af læseren. [Kort uddrag]

Astrid Lindgren og krigen

Den berømte forfatters krigsdagbøger har både litterær og historisk stor værdi [Kort uddrag]

”Dansen går – på trods af den lillebitte verdenskrig”

’Det er en skam, at ingen skyder Hitler,’ skrev Astrid Lindgreen blandt meget andet i sine dagbøger under Anden Verdenskrig. Udover at kommentere verdensbegivenheder hyggede hun sig med en ny litterær figur, hun kaldte Pippi – om end hun var usikker på, om hun ville slå an i bogform. Astrid Lindgren satte også notitser, artikler og billeder ind i sine tekster, ’hvilket er gengivet i en række fotografiske optryk, der er med til at give dagbøgerne liv, og som vidner om den underfundighed, der senere skulle blive et af hendes kendetegn.’ Teksterne ’står knivskarpt som et helt igennem fascinerende og indtagende dobbeltportræt af en kvinde og en verden i krig.’ [Kort referat]

Vidnesbyrd

Hvordan Anden Verdenskrig ville ende var naturligvis et mere presserende spørgsmål for den unge Astrid Lindgren i 1940’erne end det er for en nutidig læser. Krigens udvikling er derfor ikke det mest interessante i hendes krigsdagbøger fra 1939 til 1945, som sidste år udkom på svensk, og nu foreligger på dansk. ’Nej, der, hvor krigsdagbøgerne rejser sig, bliver interessante, er i det signalement af Lindgren, der træder frem af de mere private afsnit.’ Man oplever hende som den frisindede humanist hun er kendt for at være, men man ser også sider af hende, der er småborgerlige og kyniske. Sammensat var hun – ligesom alle os andre. [Kort referat]