Kunsten at blive gammelTid til sindighed og nydelseaf Wilhelm Schmid

Vi kommer ud af bleen – og kryber tilbage i den

Man får mange livskloge betragtninger om det at blive gammel med på vejen i den tyske filosof og professor Wilhelm Schmid sin bog: ’Pas dine venskaber, tilgiv det meste. Vær munter. Rejs, hvis du kan, for at se noget af verden. Hør musik, spil selv. Gå ture …’ Føj selv flere til. Man bliver beriget hvad enten man er 12 eller 100 år. [Kort referat]

Når udødelighedsboblen brister

Denne lille sørgmuntre bog om at blive gammel ’henvender sig til folk i alle aldre.’ Sindighed er ifølge forfatteren vejen til en god alderdom, og han præsenterer ti skridt i den retning, som bør efterstræbes. Wilhelm Schmid ’er sjovest, men også svagest, når han forfalder til det højstemte og skønmalende, eller når der går lidt for meget bonmot, Gajol-filosofi og kaminpassiar i den - omend hans gode budskaber som regel lige akkurat når at redde ham på målstregen.’ [Kort referat]

Når man bliver gammel

Denne anmelder, som er på alder med bogens forfatter, fandt egentlig ikke nye indsigter i Wilhelm Schmids læseværdige guide til alderdommen. Men ’bogen får alligevel et godt skudsmål, fordi den på få sider får sat klare ord på de mange tab, der uvægerligt følger med en høj alder – og tillige usentimentalt anviser veje til at forlige sig med denne sidste livsfase. [Kort referat]

Når mildheden truer

Bogen er en kvasifilosofisk guide til alderdommens glæder: Man er nået til et sted i sit liv, hvor man glæder sig over ikke mere at have kræfter til at begå dumheder. Bogen er en 'generaliserende kommentar til moderne livsstil, hvor folk selv vil bestemme, hvornår de er gamle, og lever derefter.' Anmelderen ville have fundet det lettere at fordøje bogen, hvis den havde været mere humoristisk og mindre kvasifilosofisk. [Kort referat]