gammel. Den dyrebare alderdom har Asger Baunsbak-Jensen hentet stoffet fra sine personlige erfaringer, og deres fundament er i væsentlig grad forfatterens iagttagelser fra mødet med mennesker gennem et langt liv - som skolemand, som præst og som samfundsdebattør.
Bogen er ikke en opskrift på, hvordan man får en lykkelig og ubesværet alderdom, men den forholder sig til de problemer, man må affinde sig med, og de skuffelsens og fortrædelighedens skær, man må prøve at styre udenom, for at bevare omgivelsernes accept - og respekt. Man har fået en snævrere ramme for sine udfoldelser, men endnu har man tid, og det er et privilegium at få lov til selv at bestemme over den og fylde den med de opgaver, kræfterne rækker til, og de glæder, der endnu er til at få øje på.