og borgerforløb og i samspillet og kommunikationen mellem patient/borger og sundhedspersonale.

Bogen behandler gennem 19 kapitler dette område og indledes med et par historiske oversigtskapitler om de strategier og handleplaner, der har ført Danmark frem mod nutidens høje niveau inden for kvalitetsudvikling og dokumentation.

I bogen belyses forskellige aspekter af kvalitetsudvikling: kvalitetsudviklingsprocessen, patientforløb, patientsikkerhed, evidensbaseret praksis, kliniske retningslinjer, kliniske kvalitetsdatabaser, klinisk kvalitetsledelse samt kvalitative og kvantitative metoder til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.

Derudover belyses dokumentationen som en naturlig relation til kvalitetsudvikling: Dokumentation af data, som understøtter den faglige kommunikation om en sundhedsfaglig høj kvalitet og gode patientforløb samt kvalitetsmonitorering og -udvikling. Her beskrives dokumentationens rammer og krav, selve dokumentationsprocessen, de mangeartede it-systemer på hospitaler og i primærsektoren, samt den digitale kommunikation og det digitale samarbejde i sundhedsvæsenet.

Bogen afrundes med en perspektivering over udfordringer og effekter af kvalitetsudvikling og dokumentation.

Med udgangspunkt i en tværfaglig kvalitetsudvikling og dokumentation kan bogen anvendes af alle faggrupper i sundhedsvæsenet, om end bogen oftest anvender eksempler fra sygepleje til at skabe forståelse for specifikke begreber inden for kvalitetsudvikling og dokumentation. Den helt nødvendige forståelse for området hos sundhedsvæsenets ansatte giver grund til at anvende bogen både i klinisk praksis og i alle de sundhedsfaglige uddannelser, hvor der arbejdes med kvalitetsudvikling, klinisk lederskab, klinisk beslutningstagning, patientforløb og dokumentation.