sin familie og bor alene, syg og lænket til sengen, men forbundet til omverdenen gennem internettet. Hendes eneste selskab er en gammel HP-laptop og en tysk håndgranat fra anden verdenskrig.

Hun er barnebarn af Islands første præsident, hun tilbragte krigsårene i Danmark og Tyskland og bosatter sig i Argentina, hvor hun blev gift og mistede sit første barn. Op gennem halvtredserne og tresserne boede hun i Brasilien, New York og Tyskland, hvor hun uddannede sig til fotograf og hængte ud med de unge drenge fra The Beatles i Hamburg, inden hun flyttede tilbage til Island.

Hun har været storryger hele livet og fik diagnosen lungecancer i en alder af 63 år. Lægerne gav hende et år, men hun trodsede dem, uden at opgive sin last, og 18 år senere er hun stadig i live. Hun har netop fejret sin 80 års fødselsdag alene, og tanken om endnu en ensom højtid har fået Herra til at træffe sin beslutning: Hun skal herfra inden jul. Hun har valgt kremering og rådført sig med det lokale krematorium om ledige tider i december og ovnenes temperatur. 

Mens Herra venter på, at hendes ovn når op på 1000°, fortæller hun sin livshistorie og planlægger sin sidste hævnakt.