tiden, Michael Christiansen tager bladet fra munden og siger sin mening om ledelse i det offentlige i et skarpt opgør med New Public Management. Han mener, at vi skal frisætte det offentlige: ”Vi skal have et dygtigt finansministerium, der kan tage vare på helheden. Når de blander sig i virksomhedsdrift, mangler de erfaring og indsigt”. Og det er i denne bog, Steen Hildebrandt fortæller åbent om den ledelsesresistens, som plager universitetsverdenen, selv når den beskæftiger sig med ledelse som fag: ”Fordi vi var kyndige, kunne vi punktere ethvert forsøg på at være seriøse omkring det ledelsesmæssige i praksis”.

I Lederskab til tiden falder et ord som ”pligt” i øjnene, ligesom Michael Christiansen og Steen Hildebrandt ikke er blege for at bruge ord som ”nødvendighed” og ”magt”. De fortæller åbenhjertigt om deres eget liv med ledelse – fra den første ledelse, der mødte dem i skolen, til den professionelle topledelse i store virksomheder, som de begge er en del af i dag. De behandler lederskab personligt, indefra og udefra.

Langsigtethed i ledelse er vigtigt, mener begge, og berører emnet fra mange forskellige vinkler, men erkender også, at ”nogle virksomheder er dømt til at dø.”, som Hildebrandt formulerer det. Og om DONG-sagen mener Michael Christiansen: ”Jeg er ikke imod opsplitning, men jeg er imod den opsplitning, der alene sker på grundlag af kortsigtet økonomisk tænkning og uden langsigtede perspektiver.”

De taler om, hvordan en god forretningsmand ikke nødvendigvis er en god leder. Om ungdommelig kapitalisme. Om menneskelige forbilleder. Om autoritet. Om tid. Om ensomhed.
 

Lydbogen er indlæst af Morten Runge.