+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Lenin" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Lenin ejede ikke tvivlens nådegave
Lenins fundamentale mangel på tvivlens nådegave er en af de forklarende detaljer, der gør indtryk i Kurt Jacobsens 'vellykkede, velskrevne og letlæste' biografi. Desuden er det meget nemt at opfatte Lenin som psykopat – forfatteren skriver det ikke direkte, men alle psykopatens karakteristika er til stede. Det er 'en usædvanlig god bog' som også er en slags opgør med den kommunisme, som Kurt Jacobsen selv er rundet af. [Kort referat]
Had og fanatisme som drivkraft
Kurt Jacobsen giver en 'saglig og kompetent' fremstilling af Lenins liv fra en opvækst i en lavadelig familie til han dør som Sovjetionenens første diktator. Bogen er skrevet med overvejende fokus på hovedpersonens perspektiv, hvilket er en helt legitim måde at disponere stoffet på, men det fjerner læseren fra de mange ofre for hans politiske brutalitet. Bogens sidste kapitel, hvor Machiavelli inddrages, om hvilken slags magtmenneske Lenin var, er bogens mest originale og tankevækkende. [Kort referat]
Troldmanden og lærlingen
Historiker Kurt Jacobsen har skrevet 'en stærk, interessant og læseværdig' biografi om Lenin, som sætter kommunist-ikonet 'ind i rette sammenhæng - blandt historiens forbrydere'. Bogen byder ikke på afgørende nyt om Lenin - dertil har arkiverne været åbne for længe - men den dokumenterer godt og grundigt, at han 'ikke stod tilbage for Stalin i brutalitet' og viser derfor også, at sidstnævnte 'var en naturlig følge af Lenin og ikke en afvigelse'. [Kort referat]
Værd at læse
Alt Lenin frem til sin død stod for opbygningen af det hemmelige politi, de fangelejre og de massehenrettelser, som Stalin efterfølgende overtog og byggede videre på, er ikke nogen nyhed, men Kurt Jacobsens Lenin-biografi fortæller historien klart og præcist. [Kort referat]
Lenins genfærd lagt i graven
Kurt Jacobsen 'genfortæller omhyggeligt Lenins historie' og konkluderer, at han ikke stod tilbage for statsterror og henrettelser i kommunismens navn. Det kan dog synes mærkeligt, at forfatteren slet ikke nævner sin egen bog om Stalin fra 1981, som – ifølge anmelderen – havde det grundsynspunkt, at terroren ikke begyndte med Lenin, men først da Stalin kom til magten i 1924. Anmelderen kalder på selvransagelse og mener, at bogen er 'intellektuelt uhæderlig.' [Kort referat]
