mørk, foruroligende og omskiftelig. Hun er hård, poetisk, tilsigtet vildledende – og uhyggelig vittig. Men – som en af hendes mange robuste kvindelige personer udtrykker det: “For mig er der ikke noget, som er en vittighed. Det kommer bare til at lyde sådan.”

Lorrie Moores på én gang dødsens alvorlige og morsomme historier fortæller med et umiskendeligt nærvær om den afgrundsdybe afstand mellem mænd og kvinder, de hjerteknustes ensomhed og den eftertragtede, umulige intimitet, vi alle kræver af tilværelsen.

“Hendes hovedpersoner er ofte kvinder, der driver lidt for vind og vejr i den moderne verden, leende på kant med den, trist reflekterende over forspildte muligheder. De er som regel klogere end deres mænd, men befinder sig ofte i situationer, der ikke ville være særlig slemme, hvis de ikke var så håbløse.” – Julian Barnes i bogens forord

Lorrie Moore (f. 1957) er født i New York, men har boet størstedelen af sit liv i Midtvesten. Siden sin debut Self-Help (1985) har Moore udgivet fire novellesamlinger og to romaner. På dansk er tidligere udkommet romanen Hvem skal passe frøhospitalet (1999).