Limfjorden er omgivet af et varieret landskab med kløfter formet af den sidste istid, oldtidshøje formet af mennesker og pandekageflade arealer med vidt udsyn. Om sommeren står landskabet i mange farver med grønne marker og lysende lyng, mens det om vinteren ligger gråt og brunt, hvis ikke sneen har lagt sig, så den skjuler vegetationen. Egnen har fed muld og fattig hede. Den skaber sociale forskelle mellem rig og fattig. Den er traditionsbunden, når det gælder synet på kvinde- og mandsroller. Den giver religiøse stridigheder mellem grundtvigianerne og de indre missionske. Den skaber brud i tilværelsesforståelsen mellem tradition og fornyelse, som litterært spændes ud mellem poetisk realisme og socialrealisme. 

Litteraturhistorien over de et hundrede år er opdelt i fire hovedperioder med fokus- og reliefforfattere. Den første periode løber fra 1820’erne til 1860’erne med realistiske skildringer af den nære hverdag på vej væk fra romantikkens idealisering af egnen og dens personer. Periodens litteratur er skrevet af forfattere, som voksede op på egnen og af dem, som kom på gennemrejse. De blev alle grebet af de skæbner, som de mødte og så dem, som formet af landskabet. De videregav deres oplevelser i skønlitteratur og sagprosa, så hidtil ukendte steder blev synlige. 

Den anden periode markerer det moderne gennembrud i dansk litteratur og dækker 1870’erne og 1880’erne, hvor forfatterne udfoldede, hvad det vil sige at være udspændt mellem provins og hovedstad. De skrev om tidens påtrængende problemer med kvindernes svære valg mellem familie og karriere og om modsætningen mellem religion og naturvidenskab. De viste vilkårene under industrialiseringen og den ny, moderne livsudfoldelse. 

Fra 1900’erne kom det store gennembrud for limfjordsegnens forfattere. De voksede op på egnen, og den kom i deres forfatterskaber til at stå som omdrejningspunktet for fremstillinger af livet på landet og i lands- og provinsbyer. De skildrede personer, som affinder sig med tilværelsen, men nok så markant står personer, som gør oprør mod sociale forskelle, frem som skikkelser, der får læserens øjne op for ulighed og undertrykkelse. Litteraturen udgik fra folket og henvendte sig til folket. 

Den fjerde periode er 1920’erne og 1930’erne, som med stor spændvidde tematiserer en generations søgen efter fodfæste. De fiktive personer snubler, falder og rejser sig igen, men aldrig uberørt og altid forandret. De er berørt af at høre hjemme på limfjordsegnen med dens normer og tilværelsesforståelse. Men der bliver også prikket til dem i mødet med storbyen. Det var krise- og krigstid på landet, i byen og i udlandet, som skabte tumultariske omvæltninger. 

Limfjordsegnens litteraturhistorie præsenterer kendte forfattere, mindre kendte forfattere og glemte forfattere. Fokus er sat på de tekster, som fortæller om egnen, og som man sjældent kan læse om i tidligere litteraturhistorier. 

Om forfatterne

ELSE BISGAARD er cand.mag. i religion og dansk og har gennem mange år undervist på VUC. Hun har dels skrevet indlæg, dels været i redaktionen af de lokalhistoriske udgivelser Kirkerne i Thy og Thy – længslernes land. Derudover har hun skrevet en række lokalhistoriske artikler og holdt foredrag om religion og litteratur. Hun har gennem mange år været med i bestyrelsen for J.P. Jacobsen Selskabet. 

SUSANNE V. KNUDSEN er cand.phil. i Nordisk sprog og litteratur, dr.philos. på en afhandling om danske kvindeforfattere, professor emerita, forfatter. Hun har blandt andet skrevet Krystallisationer. J. P. Jacobsen, en moderne mandsforfatter, Køn i kulturen. Køn, medier og litteratur, Mellem Lodbjerg og Løgstør. Litterær vejviser til kvinders kunst, bidraget til Nordisk kvindelitteraturhistorie (red. Elisabeth Møller Jensen) og til Dansk Forfatterleksikon (red. John Chr. Jørgensen).