af 1960’erne. I realiteten bidrog udviklingen til at tage livet af litteraturen og i hvert fald til at sætte læseglæden i skamme-krogen.

I lige så mange år har litteraturhistorikeren Sven Hakon Rossel måttet tage ophold uden for landets grænser.

Det har givet ham en god fornemmelse for perspektiverne og for det centrale i litteraturen, den danske såvel som den udenlandske. Hans Litteratur på kryds og tværs er en perlerække af nysgerrige essays, der frisætter litteraturen, så at sige støver den af.

Rossel vedkender sig den gamle biografiske metode, for ham handler det om at finde digterne i tiden og samtidig finde ud af, hvor de er i stand til at berede os, hvad Rossel kalder ”læseglæde”.

Litteratur på kryds og tværs er en inspirerende redningsaktion – til fordel for den gode litteratur.