Pontoppidan endte som en institution – men han havde sine trængsler

De hidtidige forsøg på at skrive biografien om Henrik Pontoppidan har været mere eller mindre mislykkede. Men det lykkes for Flemming Behrendt.

Henrik Pontoppidan var ikke Lykke-Per

Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram

Henrik Pontoppidan blev ikke præst, men Danmark blev hans sogn

Ubegribeligt nok er der ikke tidligere skrevet en biografi om Henrik Pontoppidan. Stor og ensom står han nu i Flemming Behrendts ord foran det Danmark, han tugtede og elskede.

Sådan et Skærperær

Litteraten Flemming Behrendt har skrevet den første samlede fremstilling af nobelpristageren Henrik Pontoppidan baseret på efterladte breve. Hans biografi er på alle måder stor.

To kilo Pontoppidan

Mange andre har knækket nakken i forsøget på at levere den fuldstændige beskrivelse af ”Lykke Per”s forfatter og hans samtid med baggrund i korrespondancen. Men for den nu 80-årige cand. mag., journalist, redaktør og forfatter Flemming Behrendt, der læste Pontoppidan første gang som 12-årig, er det lykkedes til fulde.

Jakob Brønnum: Den impressionistiske Pontoppidan

Henrik Pontoppidan blev for nylig løftet ud af de litteraturhistorisk interesseredes kreds og sat ind i underholdningsindustriens filmverden – med held. Bille Augusts filmatisering af romanen Lykke-Per giver i teorien et perfekt afsæt for den monumentalt store biografi, vi endelig har fået af den ene af Danmarks tre nobelpristagere. Men det er ikke en populær biografi, Flemming Behrendt har skrevet, det er heller ikke en litteraturvidenskabelig biografi.