Det lykkes ham at få hyre på større og større skibe. Til sidst på langfart, som bringer ham rundt på alle verdenshave til alverdens havnebyer. Det fortælles der meget om. Hans identitet dannes blandt datidens søfolk.  

De psykosociale forhold, som prægede opvækstmiljøet, får konsekvenser for hans selvforhold. Seksualiteten udlever han hos de kvinder, søens folk møder i en havn. Andre kvinder møder han med angsten for den afvisning, han oplevede hos sin mor.  

Fortællingen slutter der, hvor han har besluttet sig for at påbegynde uddannelsen som navigatør på Marstal Navigationsskole.

Lige før vagtskiftet, mens jeg opholdt mig i søsiden med en kop kaffe, kom jungmanden, som skudt ud af en kanon, løbende op fra mandskabsapteringen agter. Bagefter ham kom en af motormændene, mens han råbte, Jeg slår dig fandeme ihjel, din lille lort!   

Jungmanden fortsatte flugten. Via en fortøjningspullert, placeret tæt ved skanseklædningen, sprang han op på lønningen og videre ned i East River.    

Et øjeblik iagttog jeg desorienteret og chokeret, hvad der foregik.    

Så gik det op for mig, at det, der fandt sted, var fatalt. Jungmanden og jeg havde været på stranden sammen i Willemstad, hvor han havde demonstreret, at han ikke kunne svømme.   

Skibet var næsten udlosset. Da jeg lænede mig ud over skibssiden, så jeg, at der var langt ned til vandoverfladen, hvor det beskidte flodvand flød langsomt forbi skibet. Jeg råbte jungmandens navn flere gange, men uden svar. Det fik mig til at handle, jungmanden havde brug for hjælp. Uden at tænke videre over konsekvenserne sprang jeg efter ham ned i East River.

Peter Clausen, født 1939 på Ærø, er uddannet navigatør, socialrådgiver og merkonom. Han kom til søs som 15-årig. Sejlede på langfart i mange år. Som overstyrmand  erhverver han skibsførerbevis af 1. grad. Derefter socialrådgiver, først på Kofoeds Skole, siden  i offentlige socialforvaltninger. Som 53-årig blev han nødhjælpsarbejder og udsendt til konflikt- og katastrofeområder indtil 2008.