følelser, der fulgte med. De indbefattede ikke bare at skulle møde verden midt i krisen, men også selv at blive mødt af en omverden, der lige som hun selv havde svært ved at finde et ben at stå på, da det hele gjorde allermest ondt.

I denne bog deler Anne ærligt og nærværende sine erfaringer med sorgen: chokket og den følelsesmæssige undtagelsestilstand, de uventede reaktioner, stilheden, vreden, kærligheden og den langsomme bevægelse mod at finde fodfæste og rodfæste igen. Undervejs taler hun med en psykolog om tab og sorg og med en læge og billedkunstner om, hvordan kreativitet kan skabe ro, når alt andet falder fra hinanden.

Hvis der er noget jeg kan gøre er en håndsrækning til andre, der har mistet – eller der står ved siden af én, som har. En bog om at holde fast i det væsentlige midt i det meningsløse. Om at finde håbet. Og om langsomt at lære at leve livet igen.