Efter 15 års fravær melder moren sig pludselig på bane igen. Hun bor i en hytte i skoven og spørger, om ikke Moa vil komme på besøg. Efter mange overvejelser planlægger Moa et femdages sommerophold hos moren i skoven under påskud af at skulle skrive en opgave om fugle, så hun tager af sted ikke som ornitolog, men som mornitolog. 

Johanna Thydell fortæller: ”Jeg har beskrevet moderskabet før, i min debut, hvor en mor døde af kræft, men i (M)ornitologen er det en mor, der frivilligt forlod sin familie og to år gamle datter. I litteraturen er der flere bøger om fraværende fædre, men ikke så mange om mødre, der stikker af. Det ville jeg grave ned i, til dels fordi det er så forbudt og forfærdeligt. Mødre må ikke gå. Og hvis de gør det, hvordan påvirker det dem, som er blevet efterladt?” 

At Johanna Thydell selv er blevet mor har også påvirket hendes forfatterskab: ”Denne gang, 13 år efter debuten, er det helt anderledes at skrive om, for nu er jeg selv mor. Ellers ville ideen til romanen aldrig være opstået. At blive en mor har også påvirket mig stærkt som forfatter. Jeg kan forhåbentlig skildre forældrerollen bedre og er blevet mere interesseret i den end før. Det er, som om jeg nu har et ben i begge verdener, barndommen og mit voksen jeg, hvilket betyder, at der er mange nye historier at udforske.” 

(M)ornitologen er en bevægende og humoristisk fortælling om et ubeskriveligt afsavn og om teenageårenes besværlige følelsesliv.