Længe før MeToo-kampagnen blev Rebecca Solnit et feministisk ikon, da hun med sit veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lettere nedladende og selvsmagende måde, hvorpå visse mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Essayet gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining, der efterfølgende opstod, blev udråbt til et af årets ord af New York Times og er siden gledet ind i dagligsproget. I disse to essaysamlinger ser hun nærmere på kønsroller og magtforhold. Hun ser på den systematiske kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder, der ligger i visse former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter i busser, krænkelser på campus eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Og hun ser på undertrykkelsen og fortielsen, på hvordan kvinder – og mænd – tvinges til tavshed. Blandt andet under Anita Hill-kontroversen fra 1991, hvor højesteretskandidaten Clarence Thomas blev anklaget for sexchikane, men endte med at blive godkendt - i en forbløffende parallel til Brett Kavanaugh-sagen, der aktuelt udspiller sig i USA. Hun inddrager også kunst og kultur og skriver om den skrøbelige maskulinitet i den litterære kanon og om de 80 bøger enhver kvinde bør undgå. Og endelig skriver hun om den nye feminisme, hun ser vokse frem, særligt blandt de unge, som er ved at forandre vores syn på sex, samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.

Bogen er en samlet udgave af den amerikanske historiker og aktivist Rebecca Solnits ikoniske essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og opfølgeren Alle spørgsmåls moder.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
***** – Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man i